La Gomera er en af de mindste øer af de kanariske øer beliggende 20 miles syd vest fra Tenerife. Der er ingen international lufthavn, så øen er forholdsvist uberørt af turisme og har derfor bevaret dens lokale charme og skønhed. Øen er dog let at komme til via færger, der har forskellige afgange fra Los Christianos i den sydlige del af Tenerife. Se yderligere på siden HVORDAN KOMMER MAN HERTIL
La Gomera er en rund og høj ø. Der findes meget skovområde på La Gomera med mange fantastiske travemuligheder, for dem der nyder oplevelser i naturen. Øen er ret høj, hvilket giver os fiskere ekstra bonus i bugten. De kanariske øer har en nord østlig vind også kaldet TRADE WIND. Vinden er ret konstant hele sommeren igennem og da La Gomera er så høj, fisker vi altid ved den sydlige del af øen, der dermed er beskyttet og altid roligt vand. Grundet øens vulkanstruktur fisker vi ret tæt på øen, da der ret hurtigt er fiskemuligheder dybdemæssigt. Det betyder at der ikke er langt til fiskeområderne og på den måde reelt længere fisketid!
La Gomera tilbyder god lokal mad og drikke i hele hovedstaden, som også er byen hvor havnen og indkvarteringen er. Der er forskellige butikker og supermarkeder kun ca. 10 min gågang fra båden. Der er overhovedet ingen grund til at have bekymringer omkring sikkerhed. De fleste lokale på La Gomera låser ikke engang deres hoveddør, men lader den stå på klem. Biler der ikke er parkeret lovligt, vil ofte have nøglen siddende i tændingslåsen, således at man selv kan flytte bilen, hvis den holder i vejen.
Der er et godt hospital og flere forskellige læger og tandlænger mv. lige i nærheden i modsætning til mange andre Marlin destinationer. Menneskerne på La Gomera er meget venlige. Generelt er La Gomera en meget smuk ø med spektakulære muligheder for Marlin og Tun fiskeri og tilmed kun 4 timer fra det centrale europa, som gør det til et must for en skarp fisker.
|

Thank you to www.gomera-island.com for use of their map & information
Main street in San sebastian.
|